Prisen på strøm varierer fra time til time, det kan gøre det rigtigt billigt at køre i elbil. Bare ikke for de danskere, som ikke kan have en ladeboks derhjemme. De er nemlig tvunget til at bruge kantstensladere, og her kan prisen være 3, 4 eller 13 gange så dyr, som en hjemmeladning.
Lavet af: Mads Norman og Ida-Marie Nees
Forestil dig, at du står og tanker din bil. Du betaler 14 kr. literen, og er fint tilfreds. Op på siden ruller en bil magen til din. I tanker det samme brændstof, den eneste forskel på dig og ham ved siden af er, at han bor i et hus, og derfor har en anden aftale end dig. For ham er prisen en helt anden, han tanker sin bil til 4 kr. literen, og forlader benzintanken. Følelsen, som ville ramme de fleste, er nok følelsen af uretfærdighed.
Elias og hans knap så billige elbil
Den følelse sidder Elias Holm ofte med. Han har i tre år haft en elbil, og han oplever, at andre elbilsejere har meget bedre forhold, når det kommer til priser på opladning.
I dag kan man opdele de danske elbilsejere i to grupper.
De på den ene side, er dem med mulighed for at sætte en ladeboks op derhjemme, hvorigennem de kan lade op, når strømmen er billigst, og ikke behøver at bøvle med mange forskellige apps og endnu flere priser.
På den anden side står dem, som ikke kan sætte en ladeboks op derhjemme. Folk som Elias Holm, der bor i en lejlighed, og derfor bliver nødt til at bruge en kantstenslader.
Elias elsker sin elbil, og de muligheder, den giver ham, men han er meget opmærksom på, at han ikke får det fulde udbytte ud af sin elbil. Det giver Mads Aarup, bestyrelsesmedlem og talsperson for Forenede Danske Elbilister (FDEL), ham ret i.
“Det er klart det letteste at være en af de heldige bilister, som kan parkere bilen på deres egen matrikel og lade i indkørslen, det gør det meget lettere og langt billigere,” siger Mads Aarup
Et A- og et B-hold
Og det er faktisk et reelt problem, at der er så stor prisforskel på, om du lader hjemme, eller er afhængig af de offentligt tilgængelige kantstensladere, i hvert fald hvis man spørger chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM, Ilyas Dogru.
“Du kan groft sagt sige, at vi er i gang med at skabe et A- og et B-hold. A-holdet er dem, som har mulighed for at lade derhjemme, og derfor kan udnytte de fluktuerende elpriser. Og B-holdet er dem, som ikke har mulighed for at lade hjemme, og som er afhængige af de priser, som ladeoperatørene bestemmer,” fortæller Ilyas Dogru.
Og ifølge tal fra Transportministeriet, er det 25 procent af de danske bilister, som ikke kan få en ladeboks derhjemme, og derfor ender på “B-holdet.”
Når Elias Holm tjekker den elpris, han betaler, når han oplader sin telefon, barbermaskine eller computer, så ser han ingen sammenligning med de priser, han betaler for at lade sin bil. Når bilen skal lades, så bruger Elias kantstensladere, og han er derfor bundet til ladeoperatørenes priser.
“Hvis jeg kunne lade derhjemme lige nu, så ville det koste 1,15 kroner pr. kWh, og selvom vi har en billig måned, så skal jeg mindst betale 3,20 kroner pr. kWh, og kan komme op og betale 4-5 kroner, hvis jeg brugte nogle andre apps. Det synes jeg ikke er fair,” siger Elias Holm om de store prisforskelle.
Elpriser der svinger
Prisen på el svinger meget. Den ændrer sig faktisk fra time til time. Når prisen svinger så meget, så er det på grund af udbud og efterspørgsel. Hvis der bliver produceret mere strøm, end vi bruger, så er prisen lav, og hvis der bliver produceret mindre end vi bruger, så er den høj.
Derfor er priserne ofte højest om eftermiddagen, når alle kommer hjem og begynder at bruge strømmen. Strømmen kan blive billigere, hvis solen skinner, eller vinden blæser. Det gør den fordi, der bliver produceret meget grøn energi. Nogle gange bliver strømmen faktisk så billig, at den næsten er gratis.
Kantstensladerne følger ikke helt den samme udvikling. Her bliver det ikke billigere at oplade, bare fordi strømmen er billig. Her er priserne er sat efter, hvor meget strøm der bliver produceret og brugt. De bliver sat af det firma, som ejer ladestanderen, og de har nogle andre kriterier, når de fastsætter prisen.
Operatørernes priser bliver sat ud fra, at operatørerne har lavet en investering, hvor de har sat ladestandere op rundt omkring, og de skal så både tjene deres investering hjem og samtidig betale for den strøm, der bliver brugt.
Prisforskelle der er til at føle på
Et umodent marked
Når man spørger, hvorfor markedet er, som det er, så er der ét svar, som går igen. Det er et marked, som først er opstået inden for det seneste årti, og det er derfor helt uprøvet, ureguleret og står foran en enorm ekspansion.
“Det er stadig et umodent marked, der er for få udbydere og konkurrencen er ikke så hård,” siger Ilyas Dogru om lademarkedet
Han bakkes op af Erik Figenbaum, Chief Research Engineer på Transportøkonomisk institutt i Norge.
“Det er et meget nyt marked, og det rykker sig hele tiden. Der kommer hele tiden nye aktører, apps og ladestandere,” fortæller han.
Prisen betyder noget
Ifølge en undersøgelse lavet af SDU, så er strømprisen en af de vigtigste faktorer, når danskerne skal skifte over til elbil. Hvis det er for dyrt, vil færre skifte den fossile bil ud med en elbil.
Hos FDM så de en voksende interesse for elbilerne da Rusland, i februar 2022, invaderede Ukraine.
“Folk var bekymrede for benzin- og dieselpriserne, og var derfor interesserede i elbiler. Da der så kom en energikrise senere på året, og strømprisen var høj, der vendte det, og så var interessen for elbiler pludselig lav,” siger Ilyas Dogru fra FDM
Hos FDM er de bekymret for, at flere af de bilister, som ikke kan have deres egen ladeboks, vil udskyde deres køb af elbiler. Ilyas Dogru har allerede hørt om flere, som har fravalgt elbilen, på grund af de problemer, man kan opleve, hvis man er nødsaget til at bruge kantstensladere.
Regulering eller ej
Ifølge Mads Aarup og FDEL, er en regulering af markedet nødvendigt for, at elbilsejere uden egen ladeboks kan få bedre forhold.
“Jeg ville ønske, at vi bare kunne overlade det hele til den frie konkurrence, men det har det vist sig, at vi ikke kan. Vi synes, at alle skal kunne lade overalt til en fair pris.”
Michael Johannes Koch, lektor ved Økonomisk Institut, mener, at man skal være meget forsigtig med at regulere et marked, som stadig er så nyt og uprøvet.
”En for tidlig regulering kan være med til at forhindre investeringer, eller mindske incitamentet til at investere i ny teknologi. Ved at regulere kan man forhindre nye teknologier, som kunne skabe endnu bedre muligheder,” siger han.
Ifølge Michael Johannes Koch skal en regulering kun ske for at sikre den frie konkurrence.
Men det er svært at afgøre, hvorvidt konkurrencen er problematisk , da man endnu ikke ved, hvordan markedet udvikler sig.
Det er Ilyas Dogru fra FDM enig i. Ifølge ham er markedet stadig umodent og han udtaler:
“Hvis man begynder at overregulere, risikerer man at dræbe innovationen og investeringslysten blandt ladeoperatørene.”
Norge: et skridt længere fremme
Kigger man på Norge, som er nogle år længere fremme på lademarkedet, end vi er i Danmark, så ser man et øget fokus på de bilister, som ikke kan have en privat ladeboks derhjemme.
I Norge har man for eksempel indført laderet. Laderetten betyder, at boligforeninger ikke kan afvise beboernes anmodning om tilladelse til opsætning af en ladeboks. Boligforeningen skal altså komme med et tilbud på, hvordan det kan gøres. Det tilbud kan i nogle tilfælde være meget dyrt.
Skulle laderet indføres i Danmark, som blandt andet Dansk Elbil Forening (FDEL) er fortalere for, så skulle det ifølge Danmarks Almene Boliger – BL, ske på en måde, så det ikke ville gå økonomisk ud over andre beboere.
“Så længe det ikke bliver en økonomisk byrde for andre end elibilisten, så er det da en god idé. Men hvis en beboer, som bevidst har fravalgt bilen til fordel for cyklen, bliver tvunget til at betale for en ladestander, så synes vi det er en meget dårlig idé,” fortæller Mikkel Jungshoved, som er ansvarlig for driftnettet i BL.
Explainer om roaming på lademarkedet (manuskript findes i det samlede dokument)
Roaming, som var det et telemarked
En anden mulighed, som kunne sikre en mere fair pris, kunne være at indføre roaming til markedet. Det kunne gøre det muligt at lade på alle standere, uanset udbyder og uden de høje gebyrer.
Ifølge Erik Figenbaum fra Transportøkonomisk institutt i Norge, er Danmark faktisk længere fremme på roamingen, end de er i Norge. Det sker dog med meget høje priser, hvor strømmen i den samme ladestander kan koste dobbelt så meget alt efter, hvilken udbyder, du bruger. Dog kan roamingen være en afgørende faktor i, hvordan lademarkedet vil udvikle sig de næste par år.
”Jeg tror, at roaming bliver vigtigt i fremtiden, da det er for uholdbart med så mange apps og forskellige priser. Systemet er nødt til at blive enklere, og her kan roaming være svaret,” fortæller Erik Figenbaum.
Roaming i Danmark er for nogle operatører allerede begyndt. Tesla åbnede i sommeren 2022 sit ladenetværk op, så alle kan benytte deres ladere. Tesla har nogle af de billigste priser i landet, og dem kan bilisterne nu købe sig adgang til med en månedlig betaling på 100 kroner. Teslas ladenetværk ligger primært ved motorvejsafkørsler, og egner sig derfor ikke som ladestationer til dem, som har brug for opladning tæt på hjemmet.
Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lavede i 2021 en analyse af prisstruktur for offentligt tilgængelige ladestandere. Analysen pegede på, “at roaming på lademarkedet, ville udløse de fulde gevinster af ladenetværket, og skabe mobilitetsgevinster for elbilisterne.”
De kommer også frem til, at markedet stadig er under opbygning, og hvis vilkårene i en roamingaftale ikke er til gavn for udbyderne, kan det reducere investeringsniveauet.
Der er altså flere udfordringer ved lademarkedet, som det er i dag. Næsten alle udfordringerne går primært ud over de elbilsejere, som ikke kan have en ladeboks derhjemme.
Det er et marked med stort potentiale, og bare over de næste par år, vil antallet af elbiler på de danske veje være fordoblet. En ting er sikkert, markedet er i rivende udvikling, og vi har nok kun set toppen af isbjerget.